Plastisk Alkymi

Jeg arbejder med skulpturelle elementer i et blandingsrum, som inddrager det 3-dimensionelle og det billedlige igennem forskellige medier.

Således etablerer jeget hybridrum som danner en ikke -liniær fortælling som foruden de mere traditionelle medier

involverer lyd og lys- en slags plastisk alkymi.

 

Nynne Livbjerg om Nynne Livbjerg

Jeg arbejder hovedsageligt med rummets dimensioner. Jeg arbejder med skulptur i det udvidede skulpturfelt, i retning

af installatoriske værker.Det er ideen, emnerne, associationerne og tankerne, der i samspil med materialerne ligger

til grund for mine værkers tilblivelse. 

Det er disse faktorer, elementer der sætter det hele i gang. I arbejdsprocessen kan de skifte udseende, størrelse og materiale.

Jeg går på opdagelse i nye materialer og giver plads til intuitive indskydelser og er stort set altid på vej et nyt sted hen,

i et konstant forløb, hvor jeg undersøger, eksperimenterer mig frem.

Jeg arbejder altid med en eller anden underlagt tematik, lader tilfældet råde i bearbejdningen, ud fra skulpturens kapacitet.

Jeg er optaget af forskellige størrelsesforhold og skalaspring. Mine skulpturer er elementer, der smelter sammen i en slags hybrider.

Min inspiration henter jeg ofte de mest uventede steder fra. Som f.eks. under en rejse til Brasilien, hvor jeg i et blad læser en artikel

om Ruth Escobar’s opsætning af Jean Genets skuespil ”Balkonen”.

Dette afsæt blev til ”Illusionernes Hus”, som jeg viste på Museet For Samtidskunst. Her forsøgte jeg ikke at træde ind i hans univers.

Jeg brugte det kun til at frembringe en humoristisk -­‐underfundig beskrivelse af et forladt sceneri,

hvor en handling muligvis havde fundet sted.

Gang på gang overraskes jeg over resultatet, fordi jeg gennem min arbejdsproces rejser gennem et landskab,

som både er materielt og mentalt. Kunstneren er som en nomade, der bærer sine ideer igennem verden.

Mine skulpturer rummer dobbelttydighed og spiller på kontraster, som oftest ender lette og tunge på en gang.

De befinder sig i et ”grænseland”, i et ”wasteland”-­morads.